Om os

Derfor bør Ekstern CFO være din næste regnskabskonsulent

Som vækstvirksomhed træffer I hele tiden beslutninger, der fører store forandringer med sig.

Og I kan kun træffe bedre beslutninger, når I har de rigtige forudsætninger: Det kan fx være den præcise information om, hvad det vil koste at åbne filial i et nyt land, hvor meget I egentlig tjener på jeres produkter, eller hvor jeres største udgiftsposter ligger (her bliver mange ofte overraskede).

I Ekstern CFO gør vi jer bedre til at træffe strategiske beslutninger på et oplyst grundlag om jeres økonomi. Endnu vigtigere bliver I i stand til at lære af den vækst i forretningen, I måske allerede oplever – sådan at I kan gøre mere af det, der virker.

Hvad kan du bruge Ekstern CFO til?

Vi designer jeres økonomisystem på en fordelagtig og informativ måde, så I både internt og ekstern kan bruge regnskabet bedre i hverdagen.

Mange af vores kunder er tech-startups og etablerede tech-virksomheder (fx SaaS), som typisk er på et stadie, hvor de har behov for ekstra kompetencer. Fx når de skal rapportere til investorer eller bestyrelsen, eller når de skal udvikle deres forretning baseret på økonomiske nøgletal. Samtidig har de ikke nødvendigvis brug for en fuldtids-CFO. Det er her, vi stormer ind i billedet.

Vi er vant til at rådgive på CEO-niveau, fordi vi har en god grundforståelse for tech-virksomheders særlige situation og ekstraordinære krav til deres regnskaber. Vi ved, hvor I med fordel kan automatisere, optimere og især hvilke faldgruber, I bør undgå (hint: Hvis du har en fornemmelse af, at jeres regnskab roder lidt – så roder det helt sikkert).

Vi er altså den slags bogholder, som får tics i højre øjenbryn, hvis ikke tallene står helt rigtigt og bliver afleveret korrekt fra måned til måned. Samtidig med at vi forstår, hvad det er for en forretning, du driver, og dermed hvilke særlige krav regnskabet skal opfylde.

Helt lavpraktisk har vi erfaring med budgetter (bl.a. til Vækstfonden), rapportering til bestyrelser og investorer, forecasting af omsætning, omkostninger og pengestrømme, herunder burnrates og runway-estimater, automatisering af bilagshåndtering og udgiftsbetalinger, samt almen bogføring, løn og afstemninger samt controlling.

Du kan læse mere om vores konkrete ydelser her:

Hvem står bag Ekstern CFO?

Vores administrerende direktør Louise G. Møller stiftede Ekstern CFO i 2017, som på få år er blevet de danske tech-startups foretrukne samarbejdspartner til økonomistyring, budgettering og alt, hvad der dertil hører. I dag er vi 6 medarbejdere, og vi er stolte af at have fået en Gazelle på hylden.

Louise har tidligere arbejdet med bogholderi og administration for primært mindre og mellemstore danske virksomheder. Dertil har hun arbejdet med corporate finance i et par år. Oprindeligt har hun en cand.merc. i finansiering og regnskab fra Copenhagen Business School. 

Ekstern CFO har i dag +40 kunder, og vores kunder har tilsammen fået 100+ mio. kr. i funding.

Her kan du lære teamet bedre at kende:

Marianne Arnkjær, controller og regnskabsekspert hos Ekstern CFO

HD i Informatik og Økonomistyring
Jeg har mere end 25 års erfaring i regnskab og økonomi. Jeg har lang erfaring fra virksomheder som CFO og økonomichef. Mit primære ansvar er at sørge for at bogholderi og regnskab hænger sammen og stemmer, samt at der leveres hver måned til tiden og i den høje kvalitet vi står for hos Ekstern CFO. Jeg har den direkte kontakt til kunderne med månedsrapportering, ofte med likviditet og estimeret fremtidig cash burn. Vores rapportering er på mange måder et reelt styringsredskab i virksomhedsledelsen for vores kunder.

Pernille Schiøtt Mrzljak, integrations- og lønekspert hos Ekstern CFO

M.Sc.bygningsingeniør
Jeg har flere års erfaring indenfor regnskab og økonomi, hvor mit speciale er løn og opsætning af diverse integrationer. Jeg er den medarbejder, som alle vores kunder møder, da jeg står for opsætning, indberetning og løn. Jeg tager mig af alt opsætning af integrationer, som gør vores bogføring mere automatisk. Med dette setup kan vi levere en høj kvalitet til en fornuftig pris. Vi sætter workflow op efter kundens behov, så betalinger og udlæg kører automatisk. Vi har også stor erfaring med integration af diverse slags platforme til vores økonomisystem.Derudover tager jeg mig af løn for vores små og mellemstore virksomheder, jeg yder rådgivning om barsel, kompensationer, tilskud m.m. Jeg tager også ansvar for at EU salg uden moms bliver indberettet korrekt og til tiden, samt One Stop shop moms. Ekstern CFO er et team, som jeg er meget glad for at være en del af.

Line Wamsler, bogholder

Kontoruddannelse med speciale i administration
Jeg har i mere end 20 år været beskæftiget indenfor regnskab og inkasso, hos både danske og udenlandske firmaer.De sidste 10 år gennem ansættelse for et større amerikansk selskab, med ansvar for den danske debitorafdeling.Jeg startede hos Ekstern CFO i september 2022, og arbejder dagligt med regnskaberne for primært tech-branchen. Jeg har en kontoruddannelse med speciale i administration fra Det Danske Stålvalseværk A/S.